Jeg elsker varmrøget laks, og det skal helst serveres på den her simple, men super lækre, måde!
Sådan gør du:
Tag den varmrøgede laks ud af pakken, og placér den midt på en tallerken. På begge sider af laksen placeres lidt mayonnaise (gerne hjemmelavet). Mayonnaisen skal helst være lidt tynd - den må gerne flyde lidt ud. Hvis du køber den, kan du evt. bare tynde den lidt op med mælk.
Derefter drysses med masser af frisk dild og persille samt mandler og rugbrøds-croutoner. Croutonerne laver jeg selvfølgelig selv. Jeg skærer rugbrød ud i små tern, vender dem forsigtigt i en blanding af olivenolie og honning, og rister dem sprøde i ovnen (ca. 10 min.).
Jeg serverer et lækkert stykke friskbagt flüte til :)
Kommentarer
Send en kommentar