Så er isen klar til fryseren


Så har jeg bikset iscremen sammen. Det tog kun 10 min. - skønt! Den smager fantastisk, og hvis ikke den bliver god efter 5-7 timer i fryseren, vil jeg fremover kunne bruge den til fx frugtsalat. Jeg har fundet opskriften her, men jeg skriver den også lige herunder:

Det skal du bruge:

½ liter piskefløde
Korn fra 1 vanillestang
1 dåse sødet kondenseret mælk (Nestlé)

Sådan gør du:

Hæld den kondenserede mælk i en skål, og pisk godt med vanillekornene.
Pisk fløden stiv, og vend den forsigtigt i den kondenserede mælk.
Hæld blandingen i en plastikbøtte, og sæt den i fryseren i 5-7 timer.

Nu hvor det er første gang jeg laver denne is, har jeg ikke kommet andet i end der står. Men bliver den god, skal der helt sikkert eksperimenteres med lakrids :)

PS. isen blev rigtig god ;)

Kommentarer