Citrontærte med marengs




Kagen består af tre dele: En mørdej, en citroncreme og en marengstop. Opskrift på mørdej og marengs findes i tusindvis, og du har sikkert allerede dine favoritter. Derfor får du bare opskriften på citroncremen, og en vejledning til kagen.

- Start med at lave en mørdej/tærtedej eller køb den færdig (Nogle gange må der godt snydes lidt).
- Beklæd et smurt, ovnfast fad med dejen, og stik med en gaffel hist og her, så den ikke hæver helt op.
- Bag dejen ca. 30 min. ved 180 grader eller til den er gylden.

Til citroncremen skal du bruge:
- 110 g. smør
- 170 g. flormelis
- 3 økologiske citroner (saften fra alle tre, skallen fra én)
- 15 g. majsstivelse
- 3 pasteuriserede æg

Sådan gør du: 
- Smelt smør med flormelis, citronsaft og citronskal i en gryde, og lad det koge et par minutter, og tag gryden af varmen.
- Rør æg og majsstivelse sammen i en skål og bland derefter citronblandingen i.
- Fordel cremen over tærten og bag ca. 10 min. ved 180 grader (til cremen har sat sig).

Pynt med din marengsmasse og sæt tærten tilbage i ovnen. Nu skal du virkelig holde øje med tærten, for marengsen må endelig ikke blive sort! Den skal have ca. 5 min. - den må gerne være gylden.

Tærten skal have lov at køle lidt af inden servering!

Kommentarer