Skinkeruller med avocadocreme



Forret til 4 eller hovedret til 2 :) 

200 g rucola
1 stk citron
3 avocadoer
1/4 tsk tabasco
1 tsk havsalt
1 tsk peber
12 skiver parmaskinke

Dressing:
4 tsk balsamico
50 ml. olivenolie
1 knivspids bordsalt
1 knivspids peber

Pynt:
1/2 pose frisk persille

Sådan gør du:

- Skyl rucolabladene grundigt. Pres citronen. 

- Mos avocadokødet med en gaffel, rør det sammen med citronsaften og smag til med tabasco, salt og peber. 

- Læg parmaskinkeskiverne ud på en bageplade beklædt med bagepapir og giv dem 5-10 min. ved 200 grader (dette er ikke en del af original-opskriften, men jeg synes det er lækkert at skinken er lidt sprød, og  desuden smager den af mere efter en tur i ovnen).

-Spred lidt avocadomasse ud på hver skive parmaskinke og rul skinkestykkerne til små trompeter/ruller.

Dressing: 

- Rør balsamico sammen med olie, salt og peber.
Spred rucolasalaten ud på tallerknerne. Læg tre parmaskinke trompeter på hver tallerken og hæld til sidst dressingen over. Pynt med persille.

Kommentarer