Margaritas!

I går havde jeg besøg af min skønne veninde, og så spiste vi mexicansk mad og drak margaritas! Egentligt tror jeg, at den mexicanske mad var min undskyldning for endelig at få brugt mine fantastiske margarita-glas igen :D

Jeg opfandt min egen margarita-opskrift, for jeg synes citron smager bedre end lime, og så synes jeg også hurtigt det er en drink der kan blive lige rigeligt sur. Så det her er en rigtig tøse-udgave til os der elsker søde (men ikke for søde) drinks! 

To glas.

Du skal bruge:

Saften fra 1 lime
Saften fra 1 citron
2 tsk. rørsukker
4 cl. tequila (eller efter smag)
2 cl. Cointreau
5 isterninger

Sådan gør du:

Hæld alle ingredienser i din blender, og blend så isterningerne bliver godt knust. Hæld op i to glas - gerne margarita-glas hvis du har det, men andet kan altså også gøre det. 
Til en rigtig margarita hører sig jo en saltkant på glasset, men den kan du undlade, eller du kan lave den af sukker i stedet :)

Kommentarer