Salat med pære, parmesan og sprød skinke


Jeg lavede denne salat til aftensmad i dag, og hold nu op, den smagte godt :)

2 pers.

Du skal bruge:
- Grøn salat - bare den slags du bedst kan lide :) Et par håndfulde.
- Frisk basilikum - en stor håndfuld
- 2 faste pærer
- En pakke parmaskinke el. lign.
- Ca. 10 mandler

Dressing:
- En lille pose revet parmesan - den kan du selvfølgelig også købe hel og rive selv :)
- 2 spsk. olivenolie (basis)
- 1 spsk. balsamicoeddike (basis)
- Salt og peber (basis)

Skyl salat og basilikum, og lad det dryppe godt af. Læg det i en skål.
Skyl pærene og skær den ud i små tern. Læg dem i skålen.
Bland olivenolie, balsamico, salt og peber samt 2/3 af parmesanen sammen i en skål.
Hæld dressingen over salaten, og vend det rundt.
Beklæd en bageplade med bagepapir, og fordel skinken herpå. Steg den sprød i ovnen i ca. 5 min. ved 200 grader.
Hak mandlerne groft.

Fordel salaten på to tallerkener, riv skinken i strimler og læg over. Drys med parmesan og mandler og servér :)

Inspirationen til denne opskrift stammer fra Sæson for god smag :)

Kommentarer