Rabarber tid :) Syltede rabarber med vanilje


Da jeg i weekenden var i Jylland og forbi min mormor, fik jeg til min store overraskelse øje på de fineste røde rabarber i hendes have. Anede ikke det allerede var tid, men var så heldig at få en posefuld med hjem til Odense :) 


Jeg havde egentlig en kage i tankerne, da jeg fik dem, men det bliver ikke lige nu. I stedet har jeg valgt at lynsylte de fleste af dem (og putte lidt i fryseren). 


Jeg skyllede og rensede mine rabarber og skar dem i små skiver. Det gav mig ca. 450 g. Så kogte jeg 4 dl. vand op med 2 dl. rørsukker og kornene af en vanillestang (jeg kogte også bælgen med, det er den du kan se i glasset). Da sukkeret var opløst hældte jeg mine raberberskiver i og kogte med et par minutter. Så fyldte jeg hele molevitten på glas, og lod det trække natten over. 

I morges spiste jeg dem på mine havregryn, og i morgen ryger de på skyr. Men de syltede rabarber kan bruges på alt muligt - overvejede fx at putte dem på/i en cheesecake ;) 

Kommentarer